Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Louise Sindalsen

Hvem er jeg? 
Mit navn er Louise Sindalsen og jeg er fra 1984. Jeg bor på Allerupvej 8 i Klokkerholm, sammen med min mand Mark og vores 3 børn. Jeg er oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent, men har altid haft lyst til at arbejde med de små børn. Derfor er jeg blevet dagplejer hos Brønderslev kommune. 

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
Hos mig bliver hverdagen tilrettelagt efter børnenes ønsker, behov og formåen. Vi starter dagen stille og roligt, og efter formiddagsmaden kl 8.30, går vi i gang med dagens aktiviteter. Vi er tit kreative og bruger meget tid på bøger, sange og rim og remser. Vi leger også mange tumlelege og danser til musik, så kroppen bliver brugt og motorikken styrket. Vi leger gerne ude på legepladsen, men vi vil også rigtig gerne gå en tur. Om sommeren cykler vi ofte en tur i ladcyklen, og ser på naturen og dens dyreliv. Jeg arbejder ud fra læreplanstemaer, som jeg løbende følger op på, for at sikre børnenes alsidige udvikling. 

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig? 
Jeg lægger stor vægt på barnets trivsel, derfor er nærvær og en god relation i højsædet hos mig. Jeg ser det enkelte barn, men også det enkelte barn, som en del af gruppen. Det er vigtigt for mig med et godt forældresamarbejde, så både børn og forældre kan føle sig trygge og glade for at være hos mig.