Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Grønspætterne

Hej og velkommen til Grønspætterne 
Vi er en gruppe på 6 voksne og vores tilhørende børn. Lokationsmæssigt er vi  opdelt i 2 byer: Brønderslev og Serritslev. 
Vi er Pia Andersen, Majken Jonstrup, Malene Hyldgaard og Lotte Strandberg som bor i Brønderslev;
Mette Kristiansen og Maja Kruse Lie bor i Serritslev, og 
Vores daglejepædagog hedder Rikke Bohn.

Legestuen:

Vi mødes i vores legestue i Jyllandsgade onsdage i ulige uger.

Alle børn og voksne møder ind i legestuen og bliver hentet samme sted.

Vi serverer morgenmad frem til kl. 07.30, til de børn der ikke har spist morgenmad hjemmefra.

Afhængigt af dagens arrangementer får vi formiddagsmad ved 9-tiden, hvilket består af brød, frugt og vand.

Når vi starter morgenen sidder vi typisk i en rundkreds på gulvet; Når vi sidder dér, forsøger vi altid at nå at synge nogle sange sammen. Dét vægter vi højt, blandt andet fordi børnene finder ro og tryghed i denne stund, som gentages, uanset hvad morgenen ellers har budt på. 
Herefter går vi i gang, med dét vi har valgt for netop denne dag.
Vi prøver, så vidt det er muligt, at komme udenfor om formiddagen, hvor vi også nogle gange besøger en fin legeplads, som ligger lige i nærheden.
Ved 11-tiden spiser vi frokost. De store børn, som er over to år gamle, opfordrer vi til at have egne madpakker med hjemmefra. Vi oplever, at børnene synes, at det er spændende at have egne madpakker med, og der er også god læring i at sidde med egen madpakke, så børnene har prøvet det før, når de bliver så store og dygtige at de skal begynde i børnehave.
Derefter er der puttetid; Nogle sover ude i deres egen barnevogn, andre sover indenfor på madrasser. Efter luren spiser vi eftermiddagsmad, og så er der fri leg, indtil børnene bliver hentet. Det kan enten være ude eller inde, afhængigt af vejret og behovet.
At hele dagen tilbringes i legestuen betyder for børn og voksne, at vi lærer hinanden bedre at kende. Det er godt for vores relationer til hinanden, og skaber tryghed og glæde for alle – noget vi vægter højt.  

Biblioteket:
Vi deltager meget gerne i alt det gode, biblioteket finder på. Det kan være bamsefest, koncert eller motorik eller noget helt andet.
Det er også bare dejligt at komme på biblioteket og låne nogle gode bøger og spise sin madpakke derovre.

Fastelavnsfest:
Fastelavnsfesten er en god og hyggelig tradition, hvor børnene kan være udklædte og vi slår katten af tønden, synger og spiser fastelavnsboller.

Dagplejens dag:
Den anden onsdag i maj fejrer vi i fællesskab vores kommunale dagpleje. Aktiviteten denne dag varierer fra år til år.

Store Brønderslev marked:
Vi deltager også i det fine arrangement, der finder sted i forbindelse med Brønderslev marked. Vi går fra banegården i fælles trop og helt op til markedsteltet hvor vi får is, karruselture, popcorn og nogle gange god underholdning på scenen udenfor.

Juleafslutning:
Alt afhængig af forældrerådet, holder vi vores juleafslutning. Holder de ikke en fest finder vi på noget andet.