Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Rikke Høtoft

Hvem er jeg? 
Mit navn er Rikke (f. 14. september 1986). Jeg bor i et hus i Thise by sammen med mine 2 børn, Aksel (2012) og Johan (2014). Jeg er uddannet pædagog i 2010. De første år som pædagog i et botilbud for voksne. Jeg har været dagplejer siden januar 2015.  
Jeg har første modul af ICDP-uddannelsen, er uddannet DGI-dagplejer og har været på videre uddannelse i neuropædagogik. 
Derudover har jeg forskellige kurser.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
For mig er tryghed, omsorg og nærvær vigtige ord i hverdagen. Det er vigtigt for barnet at føle sig trygt og føler sig set, mødt og hørt. Det er derfor vigtigt for mig at tage dagen på barnets præmisser. Jeg vil møde barnet med smil hver morgen og finde ud af hvor barnet er i dag.  

Jeg bestræber mig på at vi hver dag er ude en tur, så vi kan få luft under vingerne og opleve med hele kroppen. Enten leg i haven, går tur i området, en tur i skoven og udforske eller hvad vi lige finder på.
Der kan dog være dage hvor jeg vurdere vejret er for koldt/vildt for børn i 0-3-årsalderen. Disse dage vil vi lave forskellige ting indenfor, være kreative, lege med duplo, lave motorik bane, høre musik, læser bøger og meget andet.
Vi vil hver dag inden frokost synge månedens sang.  

En typisk dag i min dagpleje ser sådan ud: 

  • Børn der møder tidligt får serveret morgenmad, i form af havregrød, øllebrød eller brød. 
  •  Vi spiser formiddagsmad omkring kl. 9, her vil blive serveret en form for brød og noget frugt samt vand  
  • Frokost spiser vi ca. 11.15 her får vi rugbrød med forskelligt pålæg altid mindst en slags fiskepålæg og nogle grøntsager. Jeg laver a og til en lun ret. Vi drikker mælk til frokost 
  • Eftermiddagsmad får vi ca. kl. 15 eller som børnene står op til. Her vil vi typisk få brød og frugt. Vi drikker vand til.
     

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg er som menneske rolig og imødekommende. Det er vigtigt for mig at dagen bliver taget i børnenes tempo. Jeg vægter forudsigelighed for børnenes dag, hos mig, højt. Jeg vægter børnenes motoriske og sprogligudvikling højt, og elsker arbejdet med at gøre børnene selvhjulpne til deres videre udvikling til børnehavelivet.