Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvad er en P.P.

1.  H V A D ?
Konceptet Pædagogiske Planer i Brønderslev kommune, udgør en fælles ramme for hele dagtilbudsområdet. Konceptet er blevet til i et samarbejde mellem ledelse og kommunens børnehaver, vuggestue og dagpleje.
Arbejdet med børns trivsel og udvikling er omdrejningspunktet for Brønderslev Kommunes Sammenhængende Børnepolitik.
I samarbejde med Børne- & Ungdomsudvalget har dagpasningsområdet besluttet, at de pædagogiske læreplaner udarbejdes og integreres som en del af dagtilbuddets samlede plan. Det betyder, at alle relevante og ønskede elementer af betydning for det pædagogiske arbejde – herunder de pædagogiske læreplaner - er samlet i ét og samme dokument.
Dette dokument kaldes: Pædagogisk Plan.

2. Hvorfor ?
Folketinget vedtog i 2004, at alle dagtilbud med børn op til skolealderen skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Formålet er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derved at bidrage til at ruste alle børn til at begå sig i livet.
Sigtet med udviklingen af et fælles koncept lokalt er, at skabe en mere synlig, direkte og dynamisk sammenhæng mellem kommunens sammenhængende børnepolitik, de politiske mål, dagpasningsområdet værdier, mål, handlinger og dokumentation & evaluering.
Vi ser disse sammenhænge som en vigtig forudsætning for at have et fremadrettet og kvalitativt pædagogisk styrings- og arbejdsredskab.
Ud over at skabe helhed og sammenhæng sigter vi også mod et koncept, der kan:

  • forenkle arbejdet og skabe overblik i hverdagen og
  • sætte fokus på pædagogisk læring, fagligt fællesskab og positive synergier.
     

Det vigtigt for os, at konceptet ikke er med til at ensrette kommunens dagtilbud, men levner rum for forskellighed og respekt for det enkelte dagtilbuds særkender.
Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik for dagtilbud 0-6 år og de politiske mål for dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet for udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan.
Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter for de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både den Sammenhængende Børnepolitik og de politiske mål.
Hvert 2. år fastsættes de politiske mål for dagpasningsområdet. De politiske mål godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.