Velkommen til dagplejer Gitte Tina Jakobsen
Hvem er jeg?
Mit navn er Gitte Tina Jakobsen, jeg er født 1964. Jeg bor på Bjørnbækvej 82 ved Klokkerholm på et dejligt nedlagt landbrug. Jeg er gift med Leif, tilsammen har vi 6 børn, som alle er flyttet hjemmefra. Her i vores hus er vi 100 % røgfri.
Jeg er selv et naturmenneske, og vægter udelivet meget højt.
Jeg har arbejdet som dagplejer i Vesthimmerland i 10 år, hvor jeg har nydt hver eneste dag. Derfor faldt det mig naturligt at søge jobbet igen som dagplejer. Jeg blev ansat her i Brønderslev kommune den. 15-12-2019.
Det er rigtig vigtigt for mig at give børnene en stille og rolig opstart, så de nye børn bliver trygge ved mig samt de nye rammer her i huset. Det er desuden lige så vigtigt for mig at I som forældre oplever, at der er tid og ro til alle børnene.
Børnene ved mig lære at være en del af en gruppe, hvor der skal tages hensyn til hinanden. De lærer at være gode kammerater, og at vente på at dét bliver deres tur. De lærer at tage tøj af og på, så overgangen til børnehaven bliver så let som muligt.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Hos mig synger vi rigtig meget, især med fagter og leg. Det kan være vi finder sangkassen frem. Jeg prioriterer bevægelse meget højt, da jeg mener at det er en vigtig del af barnets liv og udvikling at få sig rørt og brugt sin krop.
Jeg er selv naturmenneske, og vægter ude leg meget højt. Vi er ude de fleste dage om året, hvor vi følger naturens gang. Vi kigger på kryb og kravl, kravler op og ned ad små og stort bakker.
Jeg har en ladcykel som vi alle nyder at tage på tur i. Det kan være at vi cykler ind og leger på Ørums legeplads ( Oasen ) det kan også være at vi cykler en tur ud i det blå med vores madpakker.
Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg er glad, rolig, nærværende og stabil. Her er der tryghed, og tid til nærvær, omsorg og en genkendelig hverdag. Jeg tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, så børnene føler sig set, hørt og værdsat. Jeg støtter og opmuntrer børnene i at blive selvhjulpne, til den dag hvor de skal videre til børnehaven.
Jeg arbejder med barnets motoriske udvikling. Derudover læser, synger, leger vi og giver tid til fordybelse.
Jeg er meget bevidst om at alle børn er forskellige, og det er derfor meget vigtigt for mig med et godt og tæt forældresamarbejde. Jeg vil være lyttende i forhold til jer som forældre omkring jeres erfaringer med jeres barn. Jeg vil også være den som er jeres børns talerør.
Venlig hilsen Gitte.