Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Brumbasserne

Velkommen til vores hjemmeside😁🐝.
Vi er en gruppe på 6 dagplejere ….. 3 bosat i Brønderslev Vest og 3 i Brønderslev syd .
Vores tilsynsførende pædagog er: Heidi Nielsen

I ulige uger går vi i heldagslegestue i spejderhuset “Brundur” i Jyllandsgade.

Vi møder alle ind i legestuen til vores åbningstider og er der til sidste barn er hentet.

Dagen starter stille og roligt, hvor de børn der møder tidligt får tilbudt morgenmad.
Kl 08.15 hygger vi med brød m.m. og ca. kl. 9 samles vi alle i en stor rundkreds hvor vi starter med at synge vores godmorgen sang og derefter synger vi de sange som børnene ønsker.
Efter sådan en gang glad rysten sammen er vi klar til dagens planlagte aktivitet.

Vi ser en stor fordel i at gå i Heldagslegestue , bla. fordi alle børn og voksne lærer hinanden godt at kende. Det er en god træning for børnene at lære at være sammen med mange børn til når de skal i børnehave. For os dagplejere er det en god mulighed for at lave mere dybdegående emner indenfor de 6. læreplanstemaer.

Når vi er i legestue er det “vores” børn....det vil sige vi hjælper hinanden med at give mad, skifte ble , trøste samt putte....så børnene føler sig trygge ved os alle.

Vi BRUMBASSER har et rigtigt godt samarbejde og syntes alle det er hyggeligt og sjovt at være i legestue og det smitter af på børnene .

Udover at gå i Heldagslegestue laver vi også mange andre hyggelige ting sammen .

  • Hver uge mødes vi på skift i hinandens haver. Hvis børnene skal i gæstepleje hos en af os, vil det skabe større tryghed, at de i forvejen kender hus og have.
  • En gang om året besøger vi Falck stationen, hvor børnene får lov til at komme ind i brandbiler og ambulancer. Det har altid været meget populært .
  • Vi tager på ture i komponistskoven og har det sjovt med at løbe rundt og undersøge skovbunden for smådyr og blade.
  • Vi holder fastelavnsfest hvor børnene er udklædt, slår katten af tønden og hygger med fastelavnsboller og saft.
  • Dagplejens dag hvor vi samles, laver lidt sjov og synliggøre vores kommunale dagpleje.
  • Tur til legeland, hvor forældre også er meget velkommen til at komme med. Det er rigtig hyggeligt.
  • Juleafslutning i legestuen hvor vi får julefrokost , danser om juletræet og får besøg af julemanden.

Vi glæder os til at lære jer og ikke mindst jeres børn at kende 😍.

Med venlig hilsen BRUMBASSERNE 🐝
Louise U, Camilla, Louise R ,Sara, Karen og Sanne .