Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Helene Møller Hansen

Hvem er jeg?
Jeg hedder Helene Møller Hansen og er født i 1992. 
Privat bor jeg sammen med min kæreste Mathias, vores tre børn: Lærke fra 2017, Lea fra 2020 og Magnus fra 2023. Vores familie består også af en hund og en kat, men de er begge adskilt fra dagplejebørnene. 
Jeg har været ansat som dagplejer siden november 2023. Før det har jeg arbejdet som dyrepasser. 
Mit hjem er indrettet med et stort køkkenalrum, hvor der er masser af plads til forskellige typer leg. Derudover har vi også en lukket have med blandt andet sandkasse, og vi nyder også at benytte os af de grønne områder rundt omkring i byen samt byens legeplads.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Hos mig elsker vi at synge og danse, læse bøger, lave mad i legekøkkenet, lave motorikbane og meget mere. 
Jeg kan godt lide at kigge på det enkelte barn, og lave aktiviteterne ud fra hvad der interesserer dem.  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg kan tilbyde børnene et sted fyldt med tryghed, nærvær og omsorg, hvor der er plads til at være sig selv, udfolde sig kreativ, samt skabe nære relationer mellem både børn og voksne.
jeg lægger vægt på:

  • At både børn og forældre er trygge og glade for at komme hos mig
  • At hjælpe børnene med at blive klar til børnehave.
  • At vi lærer og udvikle os gennem leg
  • At vi kommer ud i naturen
  • At vi er kreative
  • At vi fordyber os i forskellige former for leg

Vi deltager ca hver 14 dag i heldagslegestue. Her møder vi andre dagplejere og børn, som giver nye relationer og en større tryghed, f.eks. ved gæstepleje.