Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Karina Gjøderum

Hvem er jeg? 
Jeg er født i 1977. Jeg bor i Stenum by over for skolen, sammen med mine børn Sara (2001) og Jeppe (2004) samt vores allergi venlige hund Bella. Hun er i stuen, når jeg har dagplejebørn. 

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
Vi er ude næsten hver dag, hvor vi har sandkasse, legehus og køretøjer. Jeg bor tæt på en lille skov, hvor vi leger, snakker og kigger efter alt, hvad skoven byder på. Vi besøger også byens legepladser, samt mødes med andre dagplejere. 
Der er heldagslegestue i byens klubhus hver 14. dag, hvor alle dagplejerne mødes, og så er vi på besøg i børnehaven en gang imellem. 
Indenfor bliver der tid til sang, læsning af bøger, male, klippe, klistre ved bordet, og selvfølgelig en masse leg. 
Børnene hjælper også med de daglige gøremål som borddækning, støvsugning, oprydning m.m. 

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig? 
I min hverdag indretter jeg mig efter børnenes alder med hensyn til aktiviteter. Jeg arbejder ud fra ICDPs principper, om at møde barnet, der hvor det er. At rose og anerkende barnet for det, det gør og kan. Det er vigtigt, at børnene bliver set, hørt og forstået - så de kan trives og være i god udvikling. 

Jeg nyder mit arbejde med børnene - de er livsbekræftende, og dagene er fyldt med sjove og gode stunder. Jeg lægger vægt på et godt og positivt forældresamarbejde med dialog og åbenhed.