Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Janni Frisk

Hvem er jeg? 
Jeg hedder Janni - er en årgang 83 og bor på Sterupvej 18 på et lille nedlagt landbrug, med god plads til at udforske, både ude og inde. Her bor jeg sammen med min mand Morten og vores to piger Marie og Mette og vores hund Mila (hunden er ikke sammen med børnene).

Jeg har været ansat som dagplejer siden januar 2019.  
Jeg uddanner mig løbende inden for dagplejen.  

Det er vigtigt for mig at hverdagen forgår i børnenes tempo.  
For mig betyder det rigtig meget at børnene er trygge ved mig og mit hjem. Det er vigtigt at børnene bliver en del af familien, da vores to piger også kommer og vil lege efter skole og på fridage. Noget af det jeg gerne vil være med til at lære børnene, er at acceptere hinanden og deres forskelligheder, samt at hjælpe hinanden, gi nærvær og omsorg samt basale færdigheder som f.eks at sidde pænt ved bordet, vaske fingere, sidde på potte m.m. 

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
Hos mig leger børnene i underetagen af vores hus. 
Jeg har et værelse som er indrettet med en lille hyggekrog hvor vi kan sidde og læse/kigge i bøger og lege stille lege. Derudover bruger vi primært vores køkken-alrum hvor der både er plads til at vi kan race på scooter, lege, danse/synge, lave kreative ting, bygge hule og spise. 
I forbindelse med min indgang er der plads til opbevaring af barnevogne, så de er dejligt lune når børnene skal ud at sove. 

Hos mig har jeg en indhegnet have hvor børnene rigtig kan komme ud og lege. Her er der sandkasse, legehus,3 forskellige ruchebaner, scooter og andet sjovt at lege med. 
Vi går også gerne op til vores heste og giver en gulerod og kigger på traktoren. 

Jeg sætter også stor pris på at komme lidt ud af huset med børnene, f.eks. I legestue hver anden uge og til gymnastik en gang om måneden og derudover køre vi gerne en tur på min lad cykel hvor vi kan ta´ en tur på en af byens legepladser, en tur i skoven eller ud og se hvad vi kan finde af spændende dyr. 

  • Vi bliver beskidte 
  • Vi smager på forskellige ting.  
  • Vi udforsker 
  • Vi udfordrer  
  • Vi griner 
  • Vi fjoller  
  • Vi krammer  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Fordi der ikke er noget jeg hellere vil end at passe på jeres lille guldklump og jeg nyder hver dag at åbne min dør for både jer forældre og børn.