Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tina Vejby Hansen

Velkommen til dagplejer Tina Vejby Hansen

Hvem er jeg?
Jeg hedder Tina Vejby Hansen, jeg er fra den gode årgang 1963. 🌞
Jeg har været dagplejer lige omkring 20 år. Jeg bor på et nedlagt landbrug i Manna gårde, sammen med min mand Lars, som er en del af vores hverdag i dagplejen. 
Jeg har selv et par voksne drenge og et enkelt barnebarn.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Vi er glade for at synge, bruger gerne sangkuffert. Vi læser, leger, laver puslespil og spiller ind imellem et lille spil.
Vi laver ofte motorikbaner og leger med tørklæder og rasleæg.
Jeg har en stor gårdsplads og en stald som vi bruger hver dag. Vi elsker at være ude, den store sandkasse er flittigt brugt. Hvis det regner, finder vi store vandpytter at hoppe i.
Vi går af og til på legepladsen i Manna eller ved hallen i Thise. Hvor vi ind ind imellem også mødes med andre dagplejere. 
Ind imellem laver vi lidt kreativt. Hvor vi f.eks. maler et maleri eller lidt påske/juleklip. 
Hver mandag er vi i legestue, hvor vi har aktiviteter, der passer til børnenes alder.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig.
Jeg lægger vægt på tryghed, omsorg, nærvær og gode relationer. Så børnene får en god start på livet, noget de kan tage med sig videre i børnehave. 
Jeg syntes det er vigtigt at mine dagplejebørn har tillid til at det de gør og siger er ok. Og at de er en vigtig del af vores samfund. 

På gensyn