Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kim Sloth

Hvem er jeg?
Jeg er født i 1969 og bor på Danserhøj 6, i Øster Brønderslev. Jeg har været dagplejer siden 23/6-2021. Jeg bor og arbejder sammen med Anita, Vi er begge dagplejer og har tilsammen 8 fast dagplejebørn. Hos os er der plads til alle. Vi har en rolig, omsorgsfuld og genkendelig hverdag med faste rutiner, der skaber tryghed for det enkelte barn. For os er det vigtigt at dit barn er trygt, og føler sig som en vigtig del af vores fælleskab. Vi sætter pris på godt og positivt samarbejde hvor dialog, åbenhed og ærlighed er i højsæde. Det er vigtigt for jeres barns trivsel og udvikling her hos os, såvel som der hjemme.  

Hvad laver børnene, når de er hos os? 
Vi bestræber os på at komme ud dagligt i sandkassen, på køretøjer, rutchebaner eller på en lille skovtur, ja, hvad vi synes passer den pågældende dag. Inde leger, danser, synger, spiller, læser vi m.m. Børnene elsker at hjælpe med de daglige gøremål. At føle de har værdi og kan hjælpe til med f.eks. borddækning er bare det bedste. Vi går til gymnastik hver uge ved hallen/skolen. Hver måned går vi i legestue med vores kollegaer inde i gæstehuset i Brønderslev. Her lærer børnene huset at kende, da dette oftest bruges i gæsteplejesituationen.  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos os? 
Børnene lærer at begå sig i en flok, lille som stor, og styrker deres sociale kompetencer. De lærer at respektere hinandens forskelligheder, og her har de altid en ven at spejle sig i/lege med. Vi har mulighed for at dele børnene op i forskellige alderssvarende aktiviteter. Her er der både kvindelig og mandelig tilgang til tingene.  

Vi arbejder med ”fra jord til bord”. Vi dyrker selv en del af vores grønt sammen med børnene. Vi bager selv rugbrød og laver noget hjemmelavet pålæg. Jeg er jæger, og har af og til noget vildt med hjem, som vi flår og eller plukker, herefter laver til pålæg f.eks. i røgeovnen. De største af børnene er med til dette, hvis det har deres interesse. Vi snakker om dyret og smager på pålægget lavet af dyret sammen til frokost.