Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lone Knudsen

Hvem er jeg? 
Jeg hedder Lone og jeg er fra 1970. Jeg bor i Klæstrup by og er gift med Nick. Sammen har vi børnene Kasper fra 1997 og Kathrine fra 2001, begge er flyttet hjemmefra.  
Jeg er oprindelig uddannet i butik, men har altid været rigtig glad for børn og har været ansat i en børnehave i 16 år før jeg blev dagplejer i 2009. 
Som person er jeg venlig, rolig, glad og imødekommende.  

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
Jeg kan godt lide at være ude, så vi er næsten ude hver dag, hvis vejret og børnegruppen er til det. Vi har en dejlig stor og lukket have, så vi kan rigtig løbe rundt og få brugt kroppen, kører på scooter/ løbecykel, lege i sandkassen m.m. Vi går ture rundt i nærområdet, besøger landmanden og så har vi en rigtig skøn legeplads lige overfor, så den bruger vi også rigtig meget.  
Jeg kan godt lide at være kreativ sammen med børnene, men det skal passe med børnenes alder, så de kan være med til det. 
Vi synger og leger sanglege hver dag - børnene bliver så glade af, at synge. Vi laver motorikbane hvor børnene elsker at bruge kroppen og så har jeg et skønt værelse fuld af muligheder for leg. 
Vi går i heldagslegestue på borgen i Jerslev, hver anden uge sammen med andre dagplejer – her møder børnene andre børn og voksne i et fællesskab. Jeg serverer sund og varieret kost,  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?  
Hos mig er det vigtigt, at børnene følger sig trygge og oplever nærvær, når de kommer. Jeg skaber en rolig og stabile hverdag med hjemlig hygge og her er der plads til alle børn og deres forskellige behov - alle er velkommen. Det er vigtigt for mig, at have en god forældrekontrakt i dagligdagen og vil rigtig gerne have, at i som forældrene vil komme til mig, hvis I er i tvivl om noget, så vi sammen kan arbejde for at give børnene en god og dejlig dag.