Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anna Mette Alman

 

Dagplejerens navn   Anna Mette Alman

Hvem er jeg?

Jeg hedder Anna Mette Alman er fra 1971.

Jeg har arbejdet i den kommunale dagpleje siden 2005. Et arbejde som jeg er utrolig glad for. At se børn udvikle sig og blive selvstændige mennesker er utroligt livsbekræftende for mig. 

Jeg er gift med Torben og vi har 3 børn: Anders fra 1999, Maria fra 2001 og Trine fra 2003.

Vi har to katte som primært er udenfor, samt to hunde der er i hundegård, når dagplejebørnene er her. 

Vi bor på et nedlagt landbrug ca. 1 km fra byen - Ørsøgårdvej 3.

Min uddannelsesmæssige baggrund er butiksassistent som blev lagt på hylden, efter jeg selv stiftede familie. Min drøm om at blive dagplejer voksede sig stærkere og stærkere efter jeg selv fik børn. Jeg har aldrig fortrudt at jeg tog springet og blev dagplejer. Mine børn elsker dagplejebørnene, og når de er hjemme, leger de også tit med dagplejebørnene til fælles glæde for alle. Det er bare så dejligt at se, at dagplejebørnene er en del af vores familie.

 

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Da jeg bor lidt uden for byen, vil jeg gerne have kørselstilladelse fra jer forældre, så vi kan køre i min bil til de forskellige aktiviteter, vi gerne vil deltage i inde i byen. Jeg har en stor bil samt godkendt autostole til alle børnene. 

Hos mig er der masser af plads at lege på. Jeg har en dejlig indhegnet legeplads ved gårdspladsen. Der er også mulighed for, at vi kan gå ind i vores hal og køre på scooter/løbe cykel. 

I huset har jeg et legeværelse med en masse legetøj og skifter ofte ud i legetøjet så det passer til målgruppen, men også for at skabe gode forsætninger for leg, lægning og udvikling.   

Hver anden uge er vi i legestue. Her mødes vi med 6 andre kollegaer og deres børn. I legestuen deltager vi i forskellige aktiviteter her kommer vi bl.a. omkring de seks læreplanstemaer.
Her fejer vi også traditionerne som fastelavn, juletræsfest samt arrangementer for forældre/bedsteforældre

 

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg lægger stor vægt på et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, hvilket giver grobund for nærvær, trivsel og tryghed for barnet. 

Jeg har et godt samarbejde med min pædagog Janni Ladefoged, som jeg altid kan spørge til råds hvis der er noget, som jeg er i tvivl om. 

Gennem årende har jeg været på en del kursuser og temadage bl.a. ICDP, de seks læreplanstemaer, førstehjælp mm. med dette får jeg genopfrisket samt får nye vigtige og relevante arbejdsredskaber til mit arbejde med børnene.  

I er velkomne til et uforpligtende besøg. Dagplejekontoret skal dog kontaktes først.