Hvem er jeg?
Jeg hedder Mette og er en årgang 1988.
Jeg bor i Dronninglund sammen med min mand Dennis og vores 2 børn Elias (fra 2015) og Noah (fra 2018).
Jeg bor på en rolig villavej, her er der indrettet et legeområde i baghaven og har et stort legeværelse som indbyder til en masse leg.
Her er røgfrit og ingen husdyr.
Jeg har været dagplejer siden januar 2022.
Jeg har tidligere arbejdet som salgsassistent & Social og sundhedshjælper.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Hverdagen hos mig vil byde på forskellige aktiviteter der tilpasses børnenes alder, behov og deres udviklingstrin.
Vi bruger alle vores sanser i vores lege både indenfor og udendørs.
Vi er i heldags legestue hver 14.dag, her møder børnene andre børn og dagplejere i gruppen Grankoglen. Dette gør, at gæstepleje bliver en god oplevelse for barnet, når det bliver aktuelt.
Vi er i hallen 2 gange om måneden til ”Leg og bevægelse”. Osv.
Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
I min dagpleje lægger jeg vægt på hjemlige rammer, tryghed, omsorg og nærvær.
Jeg lægger vægt på tid og ro i dit barns hverdag, hvor der er forudsigelighed og genkendelighed, hvor det kan lege og fordybe sig.
Jeg tager udgangspunkt i den gruppe børn vi er, hvor der tages hensyn til hvor børnene er aldersmæssigt og udviklingsmæssigt.
Jeg tilstræber mig at have et godt samarbejde med jer forældre, så vi sammen kan gøre det bedste for jeres barn.