Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Birgitte Schwartz Jørgensen

Hvem er jeg?  
Jeg hedder Birgitte er fra 1977, jeg er gift med Frank som arbejder i Sparekassen Danmark. Sammen har vi 3 børn, Josefine fra 2000, Laura fra 2004 og Mikkel fra 2007.
I fritiden nyder jeg naturen, familie og venner. Ellers er hele familien aktive i byens fodboldklub på den ene eller anden måde. Og hjælper også til i Håndbold klubben.  

Jeg har været dagplejer siden juli 2006. Har fra 1. april til 31. oktober 2022 været ansat i Møllegården Hjallerup som pædagogmedhjælper, men kom tilbage til dagplejen 1. november 2022.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Når dit barn er i dagpleje her hos mig, forsøger jeg på bedste vis at skabe en god og tryg hverdag, det gør jeg bl.a. ved at vægte at hverdagen så vidt muligt tilrettelægges ud fra børnenes behov. Vi tager dagen som den kommer, og tilrettelægger den ligeledes ud fra børnenes alder og hvor de er udviklingsmæssigt.

Vi synger, danser, leger, tegner, maler og er kreative på mange måder i hverdagen. Vi bruger en hel del tid på udeleg i haven, i naturen omkring os, og på byens legepladser og så besøger vi også biblioteket.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
At være i dagpleje her er godt, da dagene tager udgangspunkt i den gruppe børn vi er, og der tages hensyn til hvor børnene er aldersmæssigt og udviklingsmæssigt.  
Vi tager dagen i børnenes tempo og ud fra deres behov og på den måde får vi alle det bedste ud af dagen.