Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tina Rosendal

Hvem er jeg? 
Velkommen hos mig. Jeg bor sammen med Kim. Jeg har 3 udeboende børn, og et barnebarn. Jeg er 53 år og har sammenlagt været dagplejer i 22 år.  Derudover har jeg været ansat i en børnehave som pædagogmedhjælper. Jeg elsker og trives med mit job. Jeg forsøger så vidt muligt at lave en tryg og nærværende hverdag for de små poder.  

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
Vi laver mange dagligdags ting og de små hjælper gerne til med bl.a dække bord, lave mad og bage. Vi går ned og handler til frokost og henter sommetider fisk ved fiskebilen. Vi planter blomster og sår grøntsager og vi bliver beskidte, men hvad gør det. Vi laver rigtig gerne små kreative ting som børnene får med hjem. En uge kan vi fx have et projekt som hedder “æbleuge”, så laver vi en masse ting med æbler og det giver en rigtig god læring.  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg har gennem en længere årrække arbejdet med specielt sensitive børn, præmature børn og tvillinger. Det har givet mig en rigtig god og brugbar erfaring deri. Muligheden for lige at give det ekstra der giver den daglige ro men også læringen som eventuelle udfordringer som dette kan give.  

Jeg lægger vægt på at:  

  • Vi har et lille nært miljø 
  • Vi har tid til det hele og vi tager os tiden til luft, motion, sund og varieret mad 
  • Sjove og lærerige dage, hvor vi lærer at klare os inden børnehaven 
  • At arbejde med den sociale, sproglige og motoriske udvikling 

Vi har en lille bomuldshund Sofus som dog aldrig er sammen med børnene. Huset er 100 % røgfrit. Jeg har et legeværelse men vi begrænser os sjældent dertil. Haven er lukket og med masser af plads til leg i sandkassen og tur på scooter. Jeg har et lukket skur og carport til tør og varm opbevaring af barnevognene i hverdagen. Vi er udenfor hver dag som vejret tillader. Vi tager ikke skade af en dråbe vand men bulder og brag holder vi os fra.  

I mit nærområde ligger Hegely skoven, Ekkoparken og anlægget. Jeg har en el-ladcykel som vi tager på udflugter i. Vi ser på mejetærskere i Stagsted, ture til anlægget og gerne op på rideskolen med en gulerod til vores hest Zippe.  

Med venlig hilsen
Tina Rosendal