Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lene Meyer

Jeg hedder Lene Meyer og bor sammen med min mand og vores 2 hjemmeboende børn, Ditte (født 1998) og Christian (født 1999) i hus på Rævdalslunden 30. Vi har en dejlig lukket legeplads med både flise og græs areal. Jeg har været ansat som dagplejer siden 2006. Der før arbejdede jeg i en børnehave. Mit hjem errøgfrit og vi har ingen dyr. 


 I mit daglige arbejde med børnene lægger jeg stor vægt på tryghed, omsorg og nærvær som jeg mener, ermeget vigtige for barnets trivsel. 


Vi er meget ude, enten på egen legeplads, i skoven eller mødes med andre dagplejere og børn rundt på byens legepladser. Hver 2. uge er vi i legestue, hvor vi har en fælles aktivitet sammen med de andre børn og voksne fra Humlebien. Vi går også til leg og bevægelse i hallen en gang om måneden og vi er på besøg rundt i de forskellige børnehaver. 


Her hjemme synger vi meget, læser bøger, leger med Lego, leger med bolde, tegner og maler, laver redskabslege for at styrke motorikken osv., alt sammen lege der er med til at styrke børnenes udvikling. Jeg prioriterer et åbent og godt forældresamarbejde. Jeg ved hvor vigtigt det er for børns trivsel, at I som forældre også føler jer trygge. 


Velkommen i min dagpleje.