Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Michella Larsen

Hvem er jeg?
Jeg hedder Michella Larsen, er fra årgang 92. Jeg blev uddannet som pædagogisk assistent i 2013, jeg er en glad og meget udadvendt person, har masser af livsglæde og stort humør.

Jeg er bosat i Dronninglund sammen med min mand Casper, vores søn Valdemar og vores lille hund Vaks.
Jeg har tidligere, arbejdet som kommunal dagplejer i en stor dagpleje i Flauenskjold, da muligheden meldte sig valgte jeg at rykke dagplejen ind i vores eget hjem.

Jeg har en bred erfaring i arbejdet med børn, jeg har arbejdet i børnehaver og i en dus, jeg har både arbejdet med børn indenfor normal og special området - udover min assistent uddannelse, har jeg grunduddannelsen indenfor autisme og ADHD, førstehjælp, rand, ICDP og DBU træneruddannelse. Jeg har certificering som DGI-dagplejer og mindfulness dagplejer.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Jeg vil tilbyde jeres barn en hverdag der er fyldt med spændende og interessant indhold.
Vi vil komme til at benytte de udendørs arealer rigtig meget, da jeg mener at det er utrolig vigtigt at børn får lov til at komme ud i det fri, for at udfordre og udfolde sig selv og sine sanser, lærer om alle de små dyr som kribler og krabler i haven.
Jeg vil have forskellige temadage såsom maddage, musikdage, maledage her er det kun fantasien der sætter grænser.

Børnene skal have lov til både at bruge deres fin og grov motorik.
Mit motto er "glade børn leger bedst" jeg vil gøre mit for at jeres barn/børn går herfra hver dag med et smil på læben efter en god dag.

Jeg har certificering indenfor DGI og mindfulness, og derfor har mine aktiviteter grundlag ud fra disse to tiltag, det gør at jeg kan skabe en alsidig hverdag for jeres barn/børn, med masser a lærerigt indhold, at finde glæden via kropslig dannelse, at kunne gå ned på børnenes niveau skabe legen derudfra. Vi voksne bliver aldrig for gamle til at lege, og hvis vi ser godt på vores børn, kan vi lære mere af dem end vi tror. Slip det indre legebarn fri, og man vil opleve en helt ny verden sammen med børnene.
Så I skal ikke blive forskrækket hvis I møder ind i dagplejen, og vi har gang i at bygge huler rundt i huset, har sat forhindringsbane op, eller er i gang med en disko dans.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Her i min dagpleje er dagen præget af, at børnene skal være i et trygt og omsorgsfyldt miljø, der skal være plads til forskelligheder og udvikling. Børnene skal føle at de både bliver set og hørt, at der er indhold og udfordringer i barnets hverdag svarende til alder og behov.

Jeg vil sikre deres udvikling på bedst mulig måde både fysisk, psykisk, motorisk, sanseligt og socialt alt med henblik på at gøre dem klar til børnehave. Jeg vil bruge hverdagens situationer, til at styrke børnene i at blive selvhjulpen - såsom tage tøj på, spise selv, renlighed og mm. Jeg finder det utrolig vigtigt at have et godt samarbejde med jer forældre. Ligesom jeres børn skal I også kunne føle jer trygge i mit hjem. Der skal være tid og plads til at snakke om hvordan dagen er gået og hvordan jeres barn har det.