Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Line Kvistgaard

 

Dagplejerens navn: Line Kvistgaard

Hvem er jeg?

Jeg hedder Line (1977) og er uddannet pædagog. Jeg har arbejdet som dagplejer siden 2021.

Jeg er gift med Jakob og sammen har vi 3 børn. 

Jeg bor i et stort hus, med en dejlig lukket gårdhave, hvor der er plads til at cykle, køre på scooter, løbe, danse, høre musik m.m. Jeg har en stor sandkasse, hvor der kan laves lækre sandkager og gravemaskinerne kan grave store huller. Inde har jeg et legeværelse, men vi bruger hele huset, når vi fx kører scooterræs eller leger gemmeleg.

Mit hjem er røgfrit.

 

Hvad laver børnene når de er hos mig?

Vi leger, for gennem legen udvikler vi os. I legen øver vi sociale kompetencer, vi skiftes til at give og modtage, vi øver turtagning, spejler os i hinanden, arbejder med farver, sanser, begreber, nærvær og tryghed.

Vi leger sanglege, stille lege og vilde lege og er helst ude mindst en gang om dagen. 

Jeg arbejder ud fra en genkendelig hverdag, da det er med til at skabe forudsigelighed og tryghed i dagligdagen.

En gang hver anden uge er vi I legestue.

 

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg lægger vægt på tryghed og nærvær i min dagpleje og jeg lægger vægt på et godt samarbejde med jer forældre. Sammen når vi længst.

Jeg holder selv meget af naturen og det at være ude. Jeg har derfor investeret i en ladcykel, så vi kan komme på lidt længere ture. Om sommeren cykler vi gerne i skoven eller på legepladsen med en madpakke. Børnene holder meget af at cykle, det giver fart og vind i håret på en hel anden måde end ellers og alle er med på lige fod, uanset alder og udvikling.

I hverdagen får vi en sund og varieret kost tilpasset det enkle barn.