Hvem er jeg?
Jeg hedder Louise og er født i 1984. Jeg er gift med Kim og sammen har vi to drenge, Frederik fra 2015 og Sander fra 2017. Jeg er uddannet pædagog siden 2011 og har i 7 år arbejdet på et botilbud for unge mennesker med en funktionsnedsættelse. I 2018 startede jeg som kommunal dagplejer i Vodskov. Sommeren 2021 købte vi vores drømmehus her i Hjallerup og jeg startede som kommunal dagplejer her i byen. Vi bor Østermarken 203 og vores hjem er røgfrit.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
I min dagpleje og i vores hjem, har latter og fjolleri stor værdi. Hverdagen foregår på børnenes præmisser. Her er tid og ro til leg. Vi er meget ude i haven eller på tur i nærområdet.
Vi synger rigtig meget i min dagpleje og øver rim og remser.
Jeg er uddannet idrætspædagog og jeg tror på, at børn lærer meget gennem leg og bevægelse. Vi leger meget yoga i min dagpleje. Yogastillingerne leges ind med fantasilege.
Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Værdier som omsorg, nærvær, rummelighed og anerkendelse kommer tydeligt frem i mit arbejde med børn. En vigtig værdi for mig, er at alle børn er trygge og trives.
Jeg lægger vægt på:
- Nærvær, tryghed og omsorg
- Forudsigelighed og anerkendelse indrettet efter barnets behov.
- At barnets behov er i centrum.
- Godt forældresamarbejde. Jeg er tydelig og ærlig, det giver den bedste tilgang til tingene og skaber en tillidsfuld og god kommunikation.
- At barnet får serveret en sund og varieret kost.
Jeg vil passe rigtig godt på jeres barn.