Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Jeannie Høj Thomsen

Hvem er jeg?
Jeg er født i 1979, uddannet pædagog i 2006 og i 2007 blev jeg ansat som dagplejer i Brønderslev kommune.  
Min mand Emil og jeg bor på Stationsvej 11 i Dronninglund sammmen med Malthe(f. 2009) og Magnus(f. 2006). Derudover har jeg to børn der er flyttet hjemmefra (Maria og Mathias), samt to skønne børnebørn Theo og Merle.  
Jeg har været på følgende kursus: ICDP, “præmature børn” og førstehjælp.  

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Hos mig bruger vi tid på mange forskellige aktiviteter. Vi elsker at synge og bevæge os til musik. Derudover laver vi gerne mad og bager flere gange om måneden.  
Vi går rigtig gerne ud og leger på vores legeplads i haven og vi bruger skoven på alle årstider.  
Vi følger årets gang og traditioner. Bl.a. påskepynt, halloween, julebag og meget andet.  
Biblioteket besøger vi 1-2 gange om måneden.  
Ca 2 gange om måneden er vi i legestue, der bruger vi hele dagen sammen med vores gruppe “Humlebien”. Vi har altid en aktivitet i legestuen og hygger med de andre børn og voksne.
Hver måned besøger vi en af byens børnehaver, leg og bevægelse i hallen og 2 besøg på Margrethelund om året.  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg vægter værdierne anerkendelse, medbestemmelse og omsorg rigtig højt i min hverdag med børnene. Her hos mig er det vigtigt, at jeg ved børnene bliver set, hørt og forstået på bedste vis – så de kan trives optimalt og være i god udvikling.  

I samarbejde med jer forældre arbejder vi på, at børnene er godt selvhjulpne, når de skal videre i børnehave. Forældresamarbejdet er et vigtigt element i mit arbejde med børnene, for sammen kan vi skabe en god og lærerig hverdag for jeres barn.