Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lene Spichiger

Hvem er jeg?  
Jeg hedder Lene Spichiger og er fra årgang 1976. Jeg bor i et hus på Omorikavej sammen med min kæreste Morten (1973).  
Jeg har været dagplejer siden januar 2008. Derfør var jeg pædagogmedhjælper i landsbyordningen i Agersted i 10 år. I 2001 tog jeg den pædagogiske grunduddannelse.  
Jeg har 2 sønner, Steen (1998) og Christian (2000) som begge er flyttet hjemmefra.  

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
I min dagpleje er børnene i stuen og køkkenet, når vi er indenfor at lege. Der er plads til både stille og vilde lege. 
Udenfor har jeg en dejlig lukket have med et stort fliseareal, hvor der er plads til at køre på scooter og cykel. Jeg har en stor sandkasse, vippedyr, rutchebane og en stor græsplæne til at boltre sig på.  
Jeg går ture med børnene i nærområdet. Det kan bl.a. være en tur i skoven, hvor vi får udfordret motorikken, set på dyr og får gode naturoplevelser. Vi besøger det lokale bibliotek, går til leg og bevægelse i hallen og mødes med andre dagplejere på tværs af grupperne på forskellige legepladser i byen. 
Vi går i legestue hver anden uge hvor børnene lærer at være i en større børnegruppe. 

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig? 
I mit arbejde lægger jeg stor vægt på omsorg og tryghed for hvert enkelt barn samt fællesskabet og det sociale liv i børnegruppen. Hverdagen bliver tilrettelagt efter børnenes behov og alder. Vi kan lege/lave aktiviteter inde som ude.  
Jeg har førstehjælpsbevis, ICDP niveau 1 og er DGI dagplejer. 
Hvis dette har vakt jeres interesse, er i velkommen til at kontakte dagplejekontoret og aftale et forbesøg. 

Med venlig hilsen  
Lene Spichiger