Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Annemette Olesen

Hvem er jeg? 
Mit navn er Annemette. Jeg er født i 1989 og har været dagplejer siden 2017. Jeg bor sammen med min mand Dennis og vores 2 drenge, Marco fra 2014 og Saxo fra 2018. 

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
Vi har mulighed for at lege i en god lukket have med sandkasse, legehus, rutsjebane og en masse køretøjer. Vi laver gerne noget kreativt i forbindelse med årstiderne og de danske traditioner. 
Indendørs leg foregår i mit store køkken/alrum med masser af dagslys. Her er der mulighed for motoriske udfordringer, fordybelse og sproglig stimulering.

Jeg hjælper børnene på vej mod gode relationer, ved at besøge kollegaer og deltage i aktiviteter på tværs af grupperne i byen. Vi har ladcykel til rådighed, så vi kan komme vidt omkring.  
Vi går i heldags legestue hver anden uge, her er der masser af leg og sjov, og børnene bliver kendt og tryg ved de andre børn og voksne i vores gruppe.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig? 
Jeg vægter ro og nærvær allerhøjest. Jeg giver børnene en velafbalanceret og struktureret hverdag, hvor der både er plads til at danse, tumle og løbe stærkt, men samtidig tid til, at vi mærker roen og øver vores finmotorik, med små kreative aktiviteter ved bordet. Det er vigtigt, at I forældre er trygge ved at aflevere jeres barn hos mig, så jeg sætter pris på, at vi kan kommunikere åbent med hinanden.