Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lene Hvilshøj

Hvem er jeg? 
Jeg er født 1974 og har været dagplejer siden 2007.  
Jeg bor i Hegely sammen med min mand og vores 2 børn (2004/2006). Vores hjem er røgfrit og vi har ingen husdyr.  
Køkken/alrum, legeværelse samt en lukket baghave er vores base. 

For mig er det livsbekræftende at arbejde med børn og være en del af deres udvikling. 
Jeg vægter nærhed og anerkendelse af det enkle barn. Jeg giver børnene en rolig, tryg og genkendelig hverdag, hvor samarbejdet med jer forældre er vigtigt.  

I 2022 bliv jeg færdig med uddannelse som pædagogisk assistent. Hvilket har givet mig en ny vinkel på mit arbejde som dagplejer. Jeg har altid arbejdet indenfor omsorgsfaget (tidligere som Social- og sundhedshjælper).  

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
For mig er det vigtigt, at vores aktiviteter tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsstadie, alder og færdigheder.  
De deltager aktiv i vores daglige rutiner f.eks borddækning, oprydning og at hjælpe hinanden - derved oplever de at være en vigtig del af dagplejen. Jeg har fokus på selvhjulpenhed - børnene skal gøre mest muligt selv med vejledning og støtte f.eks kravle op til puslebord/håndvask, tøj af og på. Vi øver og glædes over de små sejre.  

Sammen hører vi musik/synger/danser, tegner/maler, læser bøger/rim og remser og leger.  

Jeg prioriterer højt at være ude og vil gerne give børnene nogle gode naturoplevelser - ofte leger vi hjemme i haven eller bruger vores nærmiljø f.eks skoven, byens legepladser eller biblioteket. Vi mødes også med andre dagplejere i legestuen eller privat.  
Vi kan også finde på at køre en tur på vores ladcykel med madpakke.

Der er plads til ro og fordybelse i min dagpleje. 

Hvorfor er det godt at have sit barn i dagpleje hos mig? 
Dagens overskrift er leg. 
Meget læring sker gennem leg - både den voksen styret og barnets spontane leg. Jeg deltager ofte i legen og giver børnene mulighed for at deltage på hvert deres niveau. For der er plads til forskellighed i vores dagpleje-børnefællesskab.

Jeg snakker meget til og med børnene og har hver dag øje for det enkle barn og tilpasser og justere mig ud fra det.  

Jeg følger og støtter op om Brønderslev kommunes retningslinjer for den kommunale dagpleje og arbejder herunder med den styrkede pædagogiske læreplan, KVALid og ICDP. 

Børnene får sund kost med begrænsede sukkerindhold.

Mit mål er at skabe så god en dagpleje som muligt for jeres barn.