Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Majken Jonstrup

Hvem er jeg?
Jeg hedder Majken og er en årgang 77. Jeg bor i Brønderslev by med min mand og vores 3 børn og hund. Jeg blev ansat som dagplejer i april 2020.
Jeg er uddannet pædagog og har ICDP på niveau 1 og 2. Efter endt uddannelse arbejdede jeg 10 år i en børnehave og derefter 7 år i en vuggestue.  

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Jeg tager udgangspunkt i min børnegruppe, hvad er deres behov, og hvad er det enkeltes barns behov og hvad er de optaget af og tilrettelægger aktiviteter derudfra. Jeg kan godt lide, at der er en sammenhæng for børnene for eksempel; er børnene optaget af store maskiner, tager vi på tur og ser hvad vi kan finde af gravkoer, traktorer m.m. Hjemme i sandkassen eller inde leger vi med traktorer og gravkoer, ligesom vi læser bøger om store maskiner og synger “gravkoen graver”.  
Jeg holder meget af at være ude i naturen. Her er der højt til loftet, og der er plads til bevægelse. Som person er jeg aktiv og nysgerrig med børnene, og jeg elsker at gå på opdagelse sammen med børnene i naturens forunderlige verden.
 
Jeg nyder at synge sammen med børnene, sige rim og remser og bevægelse til musik.  
Jeg har fokus på, at støtte børnenes sproglige udvikling, derfor bruger jeg bl.a. babytegn til de mindste. Det ligger mig meget naturligt at sætte ord på barnets handlinger og følelser, ligesom jeg sætter ord på mine egne handlinger. Bøger er stort set altid tilgængelige, og vi har ofte en hyggestund med at læse bøger.
Jeg holder meget af traditioner, og her er det ofte, at vi er kreative. Vi finder også tid til at tegne, male og samle puslespil.
For mig er det vigtig at have et godt samarbejde med jer forældre, så vi sammen kan støtte jeres barn i dets udvikling.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Det er vigtigt for mig som dagplejer, at give børnene en god dag, der er fyldt med glæde, tid og ro til fordybelse og hvert enkelt barn føler sig værdifuld som det er. Som person er jeg meget nærværende, støttende, rolig og omsorgsfuld, og det, mener jeg, er vigtigt som voksen for at skabe tryghed for barnet, så barnet har lysten og modet til at udvikle sig.