Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Marianne Langbæk Sørensen

Hvem er jeg? 
Velkommen til min dagpleje! 

Jeg hedder Marianne Langbæk Sørensen - årgang 1973 og jeg har været dagplejer siden 2001. Jeg er gift med Heine, vi har en sammenbragt familie, med et hjemmeboende barn fra årgang 2004.  
Vi har også en sød labrador ved navn Le Mans. Hunden er i aflukket rum/have i dagplejetiden. 

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
I min dagpleje lægger jeg meget vægt på naturen og udelivet med haven i fokus, da det er udviklende for børns motorik, sanser, trivsel og tryghed. Jeg finder det meget vigtigt for børn i alderen 0-3 år, at skabe de bedste rammer for leg udenfor, som indenfor. Jeg har derfor indrettet min indhegnede have med en meget stor legeplads med sandkasse, platform med rutsjebane og legehus. Der er flisebelægning omkring så der er god plads til alle børn, lege-ting og de mange køretøjer, der flittigt bliver brugt. 

I min dagplejehjem, er det et hjem, hvor jeres barn oplever de nære relationer i et hjemligt miljø og hvor dagen altid starter med udgangspunkt i det enkelte barn i børnegruppen. Dagene er strukturerede og genkendelige med plads til masser af sjov, trivsel, læring, udvikling og dannelse.  
Der bliver serveret en sund og alsidig kost, ofte med hjemmebag. 
Børnene indgår naturligt i daglige gøremål herunder borddækning og afrydning. Ligeledes ved af-/påklædning lærer de med succes at mestre det. 
Vi synger, lærer rim og remser, læser bøger, hører musik og så har vi sprogposer tilgængelige der styrker sproget. 
Deltager i fælles traditioner og arrangementer i gruppen og på tværs af alle grupper her kan bl.a. nævnes fødselsdag, legestue, påskeudeliv, juleudeliv, fastelavn, påske og leg i hallen.

Hjemmet er indrettet med egen dagplejeindgang med toilet/pusleplads, køkken-/alrum samt et legeværelse, der er indrettet med mest mulig gulvplads og er overskueligt, så de forskellige legetøj/aktiviteter bedre kan blive fordybet.

Jeg har barnevogne til rådighed for alle børn.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
I min dagpleje og i arbejdet møder jeg børnene, hvor de er ud fra alderstrin og deres kunnen. Jeg vægter nærhed og omsorg højt, da det baner vejen for læring. Når de føler sig trygge i omgivelserne og hinandens selskab, udvikler de sig positivt! Tryghed i rummet gør, at børnene har lyst til at udforske på egen hånd, men når det bliver lidt svært, er jeg ved deres side med en hjælpende hånd. 

Tillid, tryghed og åbenhed er nøgleord, når positive relationer udvikler sig. Det er nøgleord, jeg vil tilstræbe mig, også i mit samarbejde med jer forældre. En god kommunikation er det bedste for dit barn.