Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tinna Madsen

Hvem er jeg? 
Mit navn er Tinna Madsen, og sammen med min mand Flemming og vores lille, allergi venlige hund Holly, bor vi i et lille hus i Hegely 130 i Hjallerup. 
I 1986 blev jeg uddannet pædagog og har lige siden arbejdet med voksne og store og små børn. 
Derudover, kan jeg fortælle, at jeg har 2 voksne børn, som begge er bosiddende tæt på Aalborg. 

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
En typisk dag i min dagpleje starter gerne med en stille morgen, hvor jeg lige spørger jer forældre, om der er noget særligt, jeg skal tage hensyn til omkring jeres barns, og ellers vil børnene og jeg sidde i ro og mag få lidt morgenmad og finde hinanden. 
Herefter værdsætter vi friske kinder, og bruger gerne meget af formiddagen udenfor. 
Det kan både være i min lille lukkede have, på frugt-rov i haven eller rundt om i Hjallerup i jagten på en god legeplads eller den perfekte vandpytte. 
På vores mange turer i byen mødes vi med andre dagplejere og deres børn, og hver 14. dag er vi legestue. 

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig? 
Hos mig skal børn være børn. 
Det betyder at børnenes tøj gerne må blive beskidt når vi leger, undersøger og lærer om verden. Jeg er meget opmærksom på at udvikle børnenes fin og grov- motorik og forfølger i samspil med børnene altid næste udviklingstrin, både fysisk og sprogligt. 
Jeg er bevidst om at give børnene tryghed og genkendelighed i hverdagen, fyldt med leg og fællesskaber. Jeg tror det er nogle af de gode ting ved at have dit barn i dagpleje hos mig.