Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tina Hammer Præsius

Hvem er jeg?
Mit navn er Tina – jeg er årgang 1978 og har været dagplejer siden 2007. I min dagpleje vil I møde min mand Kim og vores to piger Laura (2005) og Karoline (2008). Vi bor i et stort hus med en dejlig have tæt på skolen og nær skoven. Her er god plads til at lege og vi nyder at bruge de skønne omgivelser vi har lige uden for døren. Mit hjem er røg og dyrefrit.  

Jeg er et imødekommende, udadvendt og meget positivt menneske, som sætter en ære i at arbejde med de 0-3- årige børn. Jeg lægger stor vægt på at skabe en rolig og tryg hverdag, hvor nærvær, omsorg og forudsigelighed er omdrejningspunktet.  

Jeg er uddannet folkeskolelærer tilbage i 2004. Jeg har gennem min tid i dagplejen deltage i forskellige kurser og uddannelser: dagplejens grunduddannelse, ICDP, diplommodul i Neuropsykologi/neuropædagogik, førstehjælp, børn med spiseudfordringer og andre relevante kurser.  

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Hos mig møder I en struktureret hverdag, som vil være tryg og genkendelig for børnene, aktiviteterne tilpasses den enkelte børnegruppe.  

Vi elsker at bruge kroppen og leg og bevægelse, sang og musik er en naturlig del af vores hverdag. Vi elsker at være kreative og har fokus på sproget og den sproglige udvikling. Vi har et aktivt udeliv og bruger haven og omgivelserne omkring os til forskellige aktiviteter.    

Vi er en del af gruppen Humlebien, som vi mødes med hver 14.dag i legestue, til gymnastik og andre aktiviteter. Desuden deltager vi i de forskellige arrangementer i dagplejen året rundt.  

Gennem dagplejetiden vil børnene opleve at blive præsenteret for årets gang, højtider og traditioner. Vi er altid nysgerrige på verden omkring os.  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg lægger stor vægt på en god og tryg opstart for hvert enkelt barn og familie hos mig – jeg justerer mig i forhold til det enkelte barns udvikling og behov. Jeg bruger tid på at skabe den gode relation både med det enkelte barn og forældrene. For mig er dialog, samarbejde og tillid vigtige elementer for den bedste tid i dagplejen.  

Jeg holder mig ajour med hvad der er oppe i tiden og er nysgerrige på nye tiltag. Jeg har en faglig og professionel tilgang til mit arbejde med børnene og er altid klar på at udvikle mig og lære nyt.