Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dorthe Sørensen

Hvem er jeg?
Jeg hedder Dorthe og er født i 1962. Jeg har været dagplejer siden 1994. Jeg er gift, og har 3 voksne børn som alle er flyttet hjemmefra. Jeg har 2 børnebørn.  
Jeg bor på Hedevigsvej i et hus hvor der er god plads til børnene- både ude og inde. Vores hus er praktisk indrettet, med bl.a. rum til barnevognene, hvor de opbevares tørt og lunt i løbet af ugen.  
Legeværelset er lyst og rummeligt, og vi bruger også meget det store køkken alrum, hvor vi spiser, leger og tilbereder mad.
Udenfor har vi legeområde med bl.a. legehus og fliseområde til leg på scootere og andre køretøjer.
Mit hjem er 100% dyr og røgfrit.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
I vores kvarter er der masser af udfoldelsesmuligheder med grønne områder, træer og buske man kan gå på opdagelse imellem, og en skøn legeplads med mange udviklende aktiviteter.  
Vi er ude at lege så godt som hver dag.  
Vi har asfalteret stisystem, hvor vi kan gå og løbe i trygge omgivelser, og på legepladsen mødes vi af og til med andre dagplejere og børn til fælles leg og samvær.  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
I hverdagen lægger jeg vægt på at skabe et trygt og roligt miljø, hvor børnene med kærlig omsorg og anerkendelse, kan udvikle sig i hjemlige rammer og i et tempo, som tilgodeser det enkelte barn.  
Jeg nyder mit spændende job med dejlige børn, og synes det er givende og lærerigt, at møde og samarbejde med så mange forskellige familier.