Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lonnie Dall

Hvem er jeg?
Jeg hedder Lonnie og er fra 1983. Jeg har 2 børn en dreng fra 2015 og en pige fra 2021. 
Vi bor i hus med stort sandkasse område, og fliseareal, der er fliser hele vejen rundt om huset, hvilket børnene har stor glæde af, med scooter, cykel og løb rundt om huset. Mit hus er 100% røgfrit.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Hos mig planlægger jeg hverdagen efter de børn jeg har. Alle der kommer inden kl. 7:30 tilbydes morgenmad. vi er ofte inde indtil efter formiddagsmad, hvor vi leger på legeværelset, er kreative, bager, læser, har tumlelege rundt i stue og legeværelse med motorikbaner. Vi kan også finde på at lege fjolle dans eller hvad vi ellers lige finder på. Efter formiddagsmaden slutter vi ofte af med at synge et par sange. Jeg prioriterer højt, at vi kommer ud i naturen. Ud og bruge kroppen, udforske og lege. I min dagpleje er vi ude næsten hver eneste dag at lege i haven eller tager på tur. Vi undersøger insekter, udforsker skove og legepladser. Vi tager også gerne på besøg hos andre dagplejere, så de bliver trygge ved andre voksne og børn i gruppen. Hvis der er godt vejr kan vi finde på at pakke madpakken og spise ude i naturen. Efter middagsluren bliver der tilbudt eftermiddagsmad og vi slutter dagen med leg og læsehygge. 
Vi er i legestue en dag hver 14 dag, hvor hele gruppen er samlet til heldagslegestue. Her møder vi nye relationer, for at skabe trygge rammer og børnene vænner sig til at være sammen med flere børn, så overgangen til børnehave bliver nemmere. Jeg lægger vægt på at børnene er glade og trygge, at de får en rolig og forudsigelig hverdag.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Hos mig lægger jeg vægt på en rolig og forudsigelig hverdag i et trygt miljø med nærvær og tryghed. Der skal være masser af grin og leg. Jeg prioriterer at komme ud og bruge kroppen med motoriske udfordringer, vi er ikke altid rene når vi kommer til middag. Vi synger, leger og pjatter og udforsker alt hvad vi møder, vi har fokus læring gennem leg, herunder sprog og motoriske færdigheder. Det er vigtig, at vi gennem leg og læring også lærer de sociale færdigheder.